De 8 hovedindikatorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskerteamet bag kvalitetsudviklingsværktøjet har brugt de ti karakteristika, som den tyske professor i skolepædagogik, Hilbert Meyer, har formuleret for god undervisning. De har udpeget 8 relevante hovedindikatorer for specialundervisning, som er blevet justeret, så de i højere grad afspejler det specifikke ved specialskolernes undervisning. Beskrivelser fra ledere og lærere på specialskoler er hovedkilden til værktøjets underindikatorer.

 

Af de 8 hovedindikatorer henvender den første sig til ledelsen, den anden til ledelsen og underviserne og de øvrige til underviserne.

 

Hovedindikator A: Skolens målsætning og organisering

En væsentlig forudsætning for, at en uddannelsesinstitution kan levere ydelser af kvalitet er, at der er en målsætning for skolens virke. For skoler i folkeskoleregi er folkeskolens formålsparagraf den helt overordnede formålsangivelse, men for specialskoler, der typisk retter sig mod bestemte elevgrupper, er det vigtigt, at der er en nærmere specifikation af målsætningen, udarbejdet af skolen i samarbejde med den kommunale forvaltning.

 

Hovedindikator B: Skolens tværprofessionelle samarbejdsrelationer

Professionelle besidder forskellige perspektiver på børnenes situation og råder over forskellige handlemuligheder. Spørgsmålet er, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan organiseres, så det understøtter børnenes udvikling og læring. Det kan dreje sig om samarbejdet med andre faggrupper (fx talepædagog, fysioterapeut) – og med hvilket indhold og i hvilken udstrækning dette samarbejde udmønter sig i praksis. Men lige så væsentligt er det at evaluere samarbejdet mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere (fx med fokus på rollefordelingen i undervisningen)

 

Hovedindikator C: Fysisk undervisningsmiljø

Kvaliteten af det fysiske miljø har betydning for elevernes udbytte af undervisningen, og det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan det fysiske undervisningsmiljø kan understøtte forskellige lærings- og undervisningsarrangementer og mål. Det kan fx være nødvendigt at vurdere om støjniveauet hænger sammen med arbejdsprocessen, eller om der er en tilstrækkelig funktionel indretning i klasserummet og øvrige rum (fx i forhold til ergonomiske principper). Herunder hører også en vurdering af de læringsstøttende hjælpemidler, der er til rådighed for undervisningsbrug (fx it-udstyr).

 

Hovedindikator D: Læringsfremmende kultur

Hvis undervisningsmiljøet på skolen opleves som positivt, bliver eleverne bedre i stand til at udfolde deres evner og interesser og derigennem forbedre deres kognitive, metodiske og sociale præstationer og læring. Med kategorien ”Læringsfremmende kultur” sættes der fokus på et undervisningsmiljø, der er kendetegnet ved: Gensidig respekt, tryghed ved at reglerne respekteres, fælles ansvar, at læreren er retfærdig over for den enkelte elev og over for gruppen som helhed, og at læreren viser omsorg for eleverne, der også viser omsorg for hinanden. Samtidig er det også vigtigt at stille skarpt på, hvordan tid til læring udnyttes bedst muligt.

 

Hovedindikator E: Strukturering i (af) undervisningen, målsætning og evaluering

Indikator E søger at tematisere det vigtige forhold mellem mål, indhold og metode i undervisningen. Her er der fokus på klasseledelse og på udviklingen af et godt læringsmiljø, hvor der fx kommunikeres tydelige forventninger til elevernes adfærd og samspilsformer, hvor undervisningens faser og aktiviteter er planlagt i forhold til elevernes læreprocesser, og hvor der er en klar skelnen mellem de elevcentrerede og lærercentrerede faser i undervisningen. Det kræver bl.a., at alle faggrupper ved, hvilken rolle de har både i planlægningen og i gennemførelsen af undervisningen.

 

Hovedindikator F: Undervisningsledelse

Denne hovedindikator handler overordnet set om undervisningsledelse. Der vil være fokus på, om der skabes indholdsmæssig klarhed for eleverne, fx ved at undervisningsindholdet struktureres i mindre dele og afpasses elevernes tempo, rytme og læringsstil. Eller det kan være relevant at se på, om der er tilstrækkelig materialevariation, så undervisningen fx støttes af visuelle hjælpemidler, illustrative undervisningsmaterialer og konkrete eksemplificeringer (konkreter). I denne kategori indgår også ’træning’ med henblik på elevernes tilegnelse af færdigheder, og i den sammenhæng kan det være vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt eleverne fx oplever, at træningen er relevant for de mål, de arbejder på.

 

Hovedindikator G: Individuelle hensyn og differentiering

Spændingsfeltet mellem individ og fællesskab er et klassisk dilemma og peger på den udfordring det er, at undervisningen på én og samme tid har til opgave at være rettet mod og være relevant for fællesskabet og samtidig at være rettet mod og være relevant for den enkelte. Det at være en del af fællesskabet handler imidlertid ikke nødvendigvis om, at alle skal være til stede på samme måde under de samme deltagelsesbetingelser. Tværtimod kan det i nogle tilfælde betyde, at undervisningen differentieres på forskellige måder. I denne sammenhæng kan det være relevant at se nærmere på, om der tilrettelægges individuelle forløb, der forbinder sig til arbejdet med de fælles mål, om der lægges op til arbejdsformer, som skaber mulighed for, at eleverne kan samarbejde, eller om den enkelte elev fx støttes i at udvikle forudsætningerne for at deltage i det fælles.

 

Hovedindikator H: Elevinddragelse

Inddragelse og medansvar indgår som led i en naturlig udviklingsproces og er derfor også et vigtigt pædagogisk middel til at støtte den enkelte i at udvikle sine sociale og personlige kompetencer, som er så vigtige for at kunne klare sig videre frem i et moderne samfund. Denne indikator har i høj grad meningsdannende kommunikation som omdrejningspunkt. For eksempel vil det være oplagt at vurdere, hvorvidt elevplaner og handleplaner udarbejdes i samarbejde med eleven og hvilke former for mødeaktivitet, som eleven inddrages i med henblik på at fastsætte mål for egen udvikling og læring. Ligeledes vil der være fokus på elevernes deltagelse i undervisningen. Har de fx indflydelse på valget af emne i undervisningen, og kan de relatere undervisningen til deres dagligdag.

 

Center for Uddannelse

Langes Gård 10

4200 Slagelse

Storebæltskolen

Storebælts Erhverspark 1

4220 Korsør

Klostermarken Skole

Klosterbanken 19

4200 Slagelse

Havrebjerg Heldagskole

Krænkerupvej 54

4200 Slagelse